Klima-aktivister ´overtager´ London City Airport
Tagget som:
direkteaktion
forurening
lufthavn
Område:
london
uk
En gruppe klima-aktivister fra "Plane Stupid" har lukket lufthavnen London City Airport for private fly. Aktivisterne, der alle er klædt i nålestribede habitter og bowlerhatte trængte ind i lufthavnen i dag kl. 02.30. De skar sig vej igennem hegnet og blokerede en af lufthavnens business flyvemaskiner vest for landingsbanen.

besættelse af London City Airport

besættelse af London City Airport
Klima-aktivisternes aktion sætter spotlight på egoismen i den private lufttrafik.
"Pga. den lave passagerkapacitet forurener små flyvemaskiner 5-10 gange mere kulstof pr. passager end de kommercielle fly" siger talskvinden Nancy Birch til de engelske medier. "I en tidsalder, hvor vi står overfor katastrofale klimaændringer, kan denne transport form ikke længere accepteres. Det er på tide, at private fly afskaffes fuldstændigt." Indtil finanskrisen satte ind, var den private fly-business den hurtigst voksende indenfor fly sektoren. Den er således ekspanderet med næsten 50% gennem de sidste 10 år.
Aktivisterne besætte og blokerede London City Airport fordi den spiller en central rolle for den private flybusiness. I dag er der i gennemsnit 170 private fly som starter og lander i lufthavnen hver uge . Dette vil formodentlig stige til mere end 530 pr. uge i år 2030.
London City Airport har for nyligt fået tilladelse til at udvide antallet af kommercielle flyruter fra 80.000 til 120.00. Lufthavnsledelsens mål er at nå op på 170.000 i år 2030. "Flyindustrien ser ud til at tro, at den kan forurene sig ud af klimakrisen. Men alle med blot en halv hjerne ved at det bare er fuldstændig ignorance" siger Nancy Birch.
London City Airport forpester livet for nogle af de fattigste mennesker i London. Området omkring lufthavnen er berygtet for at have en grad af luftforurening, som langt overstiger EU's vattede sikkerhedsbestemmelser for kemikalier som Nitrus Oxid. Derudover findes her den højeste rate af dødsfald forårsaget af astma blandt mennesker under 30 år. Foreningen AsthmaUK er i gang med at undersøge disse forhold.
Lufthavnen er blevet lukket for trafikken
London City Airport var lukket, da aktivisterne trængte ind på området. Lufthavnens sikkerhedsfolk blev advaret to timer før dagens første afgange.
Da pressefolkene matte forlade området, var politiet endnu ikke dukket op. Tilkørselsveje til lufthavnen er blevet lukket for trafik og den aktivst, som stod i forbindelse med omverdenen via mobiltelefon kan ikke længere svare på opkald. Så det er svært at vide , hvad der foregår lige nu.
- Løbende infos på Plane Stupid's website http://www.planestupid.com/
Kilder:
- Indymedia-London: http://london.indymedia.org/articles/1556
- billeder: indmedia-london / Plane Stupid
* Læs også om den planlagte massebesættelse af Berlins tidligere lufthavn Tempelhof, den 20. juni 2009 http://indymedia.dk/articles/1034



Du er ikke logget ind. Du kan