Uro-betjent truer og er voldsom på Christiania

Beretning fra episode ved Volden nær Bådsmandsstræde. Den skal bruges til en klage jeg er ved at udarbejde

Min ven og jeg var på Christiania for at høre koncert på loppen. Vi havde siddet i et telt på Fredens Eng og drukket te og ventet på, at Loppen skulle åbne. Jeg havde i den forbindelse drukket en enkelt cider. Dette skete over en time før begivenhederne beskrevet nedenfor.

Under en tur ude for at få frisk luft går vi en runde på christiania. Vi ser, at der  er en del sortklædte maskerede unge mennesker, der står nær krydset i Prinsessegade/Bådsmandsstræde. Vi beslutter derfor, at Christiania er et dårligt sted at 'hænge ud' i og vente på loppens åbning, når der kunne starte optøjer. Derfor beslutter vi os at gå væk over Bådsmandsstræde for på den måde at undgå politi og aktivister. Synet af en stor mængde politi der kører op af bådsmandsstræde bagfra, får os til at gå op på volden, da vi ikke vil stå i vejen for nogen.

For toppen af trappen kl ca. 22:40 ser vi på en gruppe betjente i civil påklædning på volden i færd med at visitere to personer foran os. Der er ca. 12 i alt. Da vi når frem, når vi lige forbi dem, før de siger "Kom lige her" og lyser på os med en lommelygte.

Jeg hører en af dem sige "Tjek ham der! Også hans taske". Jeg og min ven samarbejder fuldstændig og giver også udtryk for, at vi samarbejder ved at svare "ja selvfølgelig" og "helt sikkert" på deres henvisninger.

Betjenten, der får min taske, kommer med en kommentar om, at det er mystisk, vi går der og spørger, hvor vi skal hen, når der nu er ballade. Jeg svarer, at vi skal til koncert på Loppen senere og i øvrigt ikke har lyst til at genere dem det fjerneste. Jeg tror mit ordvalg er "Vi er helt fredelige. Vi har ikke noget med balladen at gøre. Vi vil bare væk fra den."

Han spørger "Hvad har du i tasken? Har du noget du ikke skal have?"
Jeg svarer "Jeg har en cider og nogle papirer". Han åbner tasken og hiver papirerne ud og kigger på dem. "Det er løbesedler fra det frivillige traumecenter" siger jeg.
"Hvad?" spørger han.
"Det er sådan et sted, man kan gå hen, hvis man har oplevet noget traumatisk." Han kigger på mig uden at sige noget. Jeg bliver lidt usikker på hans  manglende kommunikation og siger "Der er ikke noget kriminelt eller forkert i det. Hvis du en dag oplever noget ubehageligt skal du også være velkommen."

Helt uventet slipper han min taske og skubber/slår mig hårdt med begge hænder på mit bryst, hvorefter han griber fat i min jakke ved brystet og skubber mig ned i den lave hæk, der løber ud mod vandet på Volden og ytrer en hurtig strøm af trusler og fornærmelser. Det starter med: "Du skal ikke være flabet. Jeg flækker dig fuldstændig! Du bliver helt færdig." Jeg har ikke helt styr på rækkefølgen, da han snakkede meget hurtigt, men den samme og andre lignende ytringer bliver gentaget hurtigt. Han bruger ordene "jeg flækker dig" flere gange under forløbet.

Jeg bliver hele tiden holdt fast nede i busken, mens han taler ned til mig. Jeg nikker og svarer, når han stiller spørgsmål, men hver gang jeg prøver at forklare, at jeg samarbejder fuldstændig og i øvrigt vil gøre alt, hvad han siger, bliver han sur "Du skal ikke spille smart. Jeg er ikke bange for at nakke dig en, hvis du er flabet." Situationen er meget ubehagelig, da jeg ikke ved, hvad han vil have, og han tilsyneladende bliver sur, uanset hvad jeg gør.

Det eneste, der indikerer en grund til hans opførsel er en anden sætning, jeg bed mærke i: "Tror du ikke, vi ved, hvad der skal til at ske derinde?"

Så bliver jeg hevet op, da han skal tjekke under min jakke. Han slipper mig for at føle efter. Da han ikke finder noget, samler han min taske op og kaster den i brystet på mig.

De andre 12 betjente er allesammen indenfor hørevidde af betjenten, der antaster mig, og selvom et par af dem nærmer sig, gør ingen mine til at ville stoppe deres kollega eller overtage hans behandling af mig. Der kan ikke være tvivl om, hvorvidt de hørte ham, da de havde skubbet min ven ned af trappen, og han hørte alt, hvad betjenten sagde helt fint.

Han spørger, hvor jeg bor. Da jeg svarer, bryder en anden betjent ind og siger "Så skal du ikke derind i aften," hvorefter jeg bliver vist væk langs volden.

Hele forløbet tager måske mellem 40 sekunder til et minut, fra jeg bliver væltet i hækken, til jeg bliver vist væk.

På vej væk siger betjenten, der holdt fast i mig: "Hvis jeg finder dig derinde i aften, flækker jeg dig! Du skal ikke tro, det er for sjov. Jeg nakker dig fuldstændig."

Jeg forlader efterfølgende stedet med min ven i den retning de peger.

Der var ingen tvivl i betjentens kropsprog, ordvalg og gestikuleringer, at han mente, han enten ville slå mig ihjel eller i hvert fald udøve alvorlig vold imod mig.