Pressemeddelelse: Mirsad Zairi er løsladt.
Tagget som / tagged as:
asyl
ret
solidaritet
Område / neighbourhood:
Mirsad Zairi fra Assens ved Mariager er efter 4 måneder i Vestre Fængsel
pludselig blevet løsladt og overført til Sandholmlejrens åbne afdeling. Mirsads
fængsling skulle endnu engang have været afprøvet ved Københavns Byret nu mandag
d. 2. juni, men uden nærmere begrundelse har Rigspolitiet nu erkendt, at der
ikke er grundlag for fængslingen.
Løsladelsen skete ikke uden dramatik, idet Mirsad først fik besked på at pakke
sine sager, fordi han skulle udvises! En rystet Mirsad fik kontakt til hans
beskikkede advokat Helge Nørrung, som kort efter kunne berolige Mirsad med, at
han faktisk var ved at blive løsladt. Indtil videre har han meldepligt i
Sandholmlejren 2 gange om ugen, men der arbejdes på at få dette ændret, så han
kan være mere sammen med sin familie indimellem.
I de 4 måneder han har været fængslet, har han kun set sin kone og parrets 2 små
børn 2 gange. Så han ser frem til at være sammen med dem for første gang i
længere tid.
Fængselsopholdet har nedbrudt Mirsads helbred yderligere, så han nu må tage
medicin hver dag. Samtidig har fraværet af Mirsad ødelagt hans kone Valentinas
helbred, og familien er under massiv støtte fra Mariagerfjord Kommune for ikke
at gå i opløsning. Derfor virker det helt grotesk, at Rigspolitiet fortsat
arbejder på at udsende familien til Kosovo, hvor de hverken kan få den fornødne
lægehjælp, arbejde eller kan leve i fred for de etniske uroligheder.
Støttegruppen bag Mirsad arbejder derfor fortsat sammen med familiens advokat
Anne Land for at sikre Mirsad permanent opholdstilladelse her i Danmark, så
familien kan forblive samlet.
I den forbindelse skal der lyde en stor tak til alle de mennesker fra hele
landet, som har støttet og fortsat støtter Mirsads sag gennem underskrifter,
læserbreve, støttebeløb og breve til ministre og politikere. Der skal også lyde
en stor tak advokat Helge Nørrung, samt til fængselspræsterne og personalet i
Vestre Fængsel for deres omsorg for Mirsad under han grufulde og helt urimelige
ophold der. Med den måde vi behandler flygtninge på, står Danmark svagt, når vi
internationalt kritiserer andre lande for tortur og urimelig behandling af svage
mennesker.
Støttegruppen www.mirsad.dk

Du er ikke logget ind. Du kan