”Vi er stadig væk i undergrunden”

Icon_article Udgivet: Thursday 05 June 2008 13:57 af Medea Og Eva /Autonom Info Service

Tagget som: kvindebevægelse
Område: afghanistan

- et interview med den afghanske feminist Zoya fra kvindebevægelsen RAWA
_____________________________________
Zoya har siden 1994 været organiseret i den afghanske kvindebevægelse RAWA (Revolutionary Association of Women in Afghanistan). Som 14-årig kom Zoya i kontakt med RAWA og fik en uddannelse i en af bevægelsens skoler for unge piger i nærheden af hendes flygtningelejr i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan.

- Hvordan var din oplevelse af situationen i Afghanistan dengang?

Zoya: Fra 1992, hvor de fundamentalistiske grupper fra ”Nordalliancen” overtog magten, forandrede Afghanistan sig til et helvede. De begik de mest grusomme forbrydelser mod menneskeheden og voldtog sågar 4-årige børn og 75-årige bedstemødre. Fra 1992 til 1996 blev 80.000 civile borgere myrdet i Kabul. Fundamentalisterne fik støtte fra såvel USAs administration som fra Saudiarabiens og Pakistans regeringer. Derudover rasede interne, blodige stammekonflikter.
I 1996 kom Taliban til magten. De begyndte straks at lukke skolerne. Skolernes indgange blev betegnet som porte til helvede. Den internationale offentlighed forholdt sig tavs ift. det, der skete i Afghanistan. Først efter anslagene på World Trade Center d. 11. september 2001 begyndte den amerikanske regering at udtale sig om, at man burde besætte landet ”for menneskerettighedernes og demokratiets skyld”.

- Var der så ikke en del afghanere som mente, at det kun kunne blive bedre?

Zoya: Man kan sagtens leve sig ind i, hvad det betød for en krigshærget befolkning efter mange år med vold og ødelæggelser endnu engang at blive angrebet med de mest moderne ødelæggelsesvåben. På trods heraf eksisterede store forhåbninger. I dyb fortvivlelse troede folk på, at USAs militær konsekvent ville gå imod fundamentalisterne og indføre demokratiske forhold.

- Skønt USA havde allieret sig med Nordalliancen imod Taliban?

Zoya: Ja, præcis. Men håbet om frihed og fred blev hurtigt bortvisket, da det blev klart, at USA gjorde alt for at integrere forbryderne fra Nordalliancen i besættelsesregimet. Dermed mistede de fuldstændigt deres troværdighed. I denne regering sidder kendte narkobaroner og folk, som størstedelen af Afghanistans befolkning helst havde set foran en international krigsforbryderdomstol.

- Hvor stor er Hamid Karsai- regeringens indflydelse?

Zoya: Kun 30 procent af Afghanistan er faktisk under Karsai-regeringens kontrol, 70 procent derimod er under kontrol af Taliban, Nordalliancens forskellige stammeledere eller af narkomafiaen.

- Hvad har formel set og i realiteten forandret sig for flertallet af de afghanske kvinder siden besættelsen?

Zoya: Der er intet, som er blevet bedre. Enhver warlord laver sine egne love. Ligesom førhen bliver kvinder stenet ihjel i familieærens navn. Ikke engang i Kabul er der antegn på mere fred og social stabilitet. Hverdagen er ikke blevet lettere og vi er konfronteret med de samme undertrykkere som før besættelsen. Udenlandske militærtropper er her fuldstændigt overflødige. De har hverken bragt demokrati eller sociale forbedringer til vores land. De forhindrer heller ikke, at mennesker dør af sult på gaden eller af sygdomme, som kunne helbredes. Andre sælger deres døtre, fordi de ikke kan brødføde dem.

- Hvordan er RAWAs arbejdsbetingelser i denne situation?

Zoya: Demokratiske organisationer som RAWA er meget små og svage. Vi bliver stadig væk forfulgt og kan ikke udøve legalt offentlighedsarbejde og vi har heller ikke nogen offentlige kontaktsteder. Vi er stadig væk i undergrunden og modtager via telefon og e-mails trusler fra fundamentalisterne.

- Hvilken støtte får RAWA fra udlandet og med hvilke forventninger deltager du i den internationale kongres om Afghanistan den 7. – 8. juni 2008 i Hannover?

Zoya: Indtil nu er der ingen, som støtter os. Derfor kræver vi af udenlandske institutioner og stater, at de indstiller enhver hjælp til de fundamentalistiske grupperinger og istedet for militæraktioner skaber et samarbejde med demokratiske organisationer. De findes nemlig – og her mener jeg ikke bare RAWA. Alle demokratisk indstillede mennesker burde derfor udøve pres på deres respektive regeringer.

(Interviewet er offentliggjort i dagbladet Junge Welt, den 5. juni 2008 - udmiddelbart før den internationale Afghanistan-kongres i Hannover, 7.- 8. juni 2008. Oversat og let redigeret af folk fra autonom info-service ).

RAWAs hjemmeside:
http://www.rawa.org/index.php

International Afghanistan-kongres i Hannover:
www.afghanistan-kongress.de

Asterisk_yellow Rediger eller administrer denne artikel