Valg nu

Tagget som:
Område:

Igennem de seneste 10 år har V, K og D regeret landet og dette med stor skadevirkning, bl.a. i forhold til udlandet og den måde som asylansøgere, flygtninge og mange andre udlændinge behandles på etc.

Hertil kommer deltagelse i USA's imperialistiske projekter i Irak og Afghanistan og anden militær og efterretningsmæssig støtte, hvilket bl.a. har fået det danske militærbudget til, at eksplodere i milliarder i merforbrug. Det danske militærs forbrug er antageligt ude af kontrol, ingen af de tidligere eller den nuværende forsvarsminister har vist vilje til, at ville bringe det under kontrol etc. Derimod er der masser af vilje til, at ville smadre rester af socialstaten, bl.a. med henblik på, at indfri planerne i Anders Foghs bog, ”Fra socialstat til minimalstat”. Seneste har V, K og DF svinget forhammeren overfor børnefamilier, arbejdsløse og mange andre med ”Genopretningspakken”, der ikke er en genopretningspakke men regulær afvikling. Til oktober kommer Efterlønnen, SU og førtidspension under hammeren og formentlig andre serviceydelser, muligvis båret af ”Vismændenes” seneste neoliberale forslag i den halvårlige rapport der ligeså godt kunne være forfattet af CEPOS. Som om, at dette ikke er nok, er der en endeløs mængde af skandaler: nationalbankdirektør Nils Bernsteins luksusophold i Istanbul, Singapore, Geneve og mange andre steder, direkte finansieret af skatteyderne, udenrigsminister Lene Espersens totale embedssvigt og statsministerens fuldkommen løgnagtige omgang med forholdene heromkring. Regeringen må væk, derfor 1) må Løkke & Co. Presses til tilbagetræden, 2) presses til, at udskrive valg.

Kommentarer er ikke tilladt på denne article.