Hvem er Aléxandros Grigorópoulos's mordere?

Tagget som: alexandros grigoropoulos politidrab
Område: grækenland

 

  • Personlig beretning om de nærmere omstændigheder omkring drabet på den 15-årige skoleelev.

Fornylig offentliggjorde Indymedia-Athen en undersøgelse omkring politimanden Epaminondas Korkonéas, som skød Aléxandros Grigorópopoulos. Ifølge rapporten (1) hører politimanden til gruppen "Chrisí Avji" ( "den gyldne morgenrøde"), som er kendt for at være en af de mest brutale nationalsocialistiske miljøer i Grækenland idag. Det var bl.a. denne nazi-gruppering, som efter mordet på Aléxandros organiserede en moddemonstration mod protestbevægelsen i Athen.

Korkoneasen_af_de_to_anholdte_politim_nd_bill1-medium
Epaminondas Korkonéas - en af de to anholdte politimænd

Al_xandros_grigor_poulos_bill2-medium
Aléxandros Grigorópoulos

Greece_bill3-medium

  Politimanden kommer fra en familie af nazikollaboratører, som i Grækenland bliver kaldt "Tagmatasphalítes" (sikkerhedsbataljonerne). Disse berygtede kollaboratør-enheder blev ledet af den kendte østrigske nazifunktionær "Gauleiter" Walter Schimana og fungerede under den tyske besættelse af Grækenland som det vigtigste samarbejds - og stikkernetværk for værnemagten.

Omstændighederne omkring drabet

I løbet af de seneste dage har talrige øjenvidner meldt sig i offentligheden og har uafhængigt af hinanden bekræftet, at Korkonéas sigtede direkte med sin pistol på gruppen af unge folk omkring ham og hans kollega. Øjenvidnerne siger samstemmende, at der ikke blev affyret nogen varselsskud overhovedet, sådan som politiet hævder.

Nicos (15 år), en  ven til den dræbte Aléxandros, fortæller i et nyligt offentliggjort interview til det progressive dagblad Eleftherotipía (2) om de sidste minutter i hans vens liv. Om tiden forud for hændelsen, beretter han, at han mødtes med Aléxandros omkring tre kvartér før drabet fandt sted:

"...Jeg ventede på ham tre, fire minutter foran hans bolig. Da han kom, gik vi ind i en forretning og købte noget mad og to flasker drikkelse. Derefter gik vi tilbage til Messolongiou-gaden, hvor vi ville spise og hygge os sammen. På vejen derhen hørte vi et højt brag. Det var i nærheden af os, men alligevel for langt væk til at vi kunne se, hvad der foregik ....Efter nogle minutter hørte vi, fire eller fem forbipasserende sige: "Der kommer panserne, der sker et eller andet!"

Nysgerrige gik jeg og Aléxandros til midten af Tzabella-gaden. Vi ville se, hvad der skete...På en distance af 15-20 meter så jeg to politifolk. Den ene var noget mindre end den anden ... Ved siden af os var der ingen andre. Aléxandros var på dette tidspunkt lidt foran mig og jeg stod på højre side bagved ham. Da politimændene standsede op, havde de deres hænder hvilende på deres våben, som stadig væk var i hylsteret...Nogen kastede en tom plastikflaske bagfra mod politimændene, men den ramte dem ikke. Jeg har glemt at nævne, at politimændene, da de så os, begyndte at råbe til mig og Aléxandros: "Tha sas g. tin Panajiá"("knep dig") og "kom hen og vis os hvem der er manden her". Nogle  unge bag os råbte: "Forsvind herfra" og "Skrub af".

Ifølge et andet øjenvidne, som bekræfter denne fremfærd, så råbte politimændene primitive ting, som er typisk slang i gangster miljøet.(3).

Nikos beretter videre: "Da nogen kastede den tomme plastikflaske, trak de begge, hvis jeg husker ret, deres våben fra hylsteret og rettede dem fremad, det vil sige i den retning,  hvor vi stod, og derefter var der tre skud at høre. En af politimændene holdt våbnet med begge hænder, mens han skød. Jeg så - og det er jeg helt sikker på - at politimændene hverken skød op i luften eller nedad. De pegede i vores retning og skød."

Den andet øjenvidne siger, at provokationen helt klart udgik fra politiet: "Nogle unge folk - omtrent ti stykker - ville ikke lade politiets grove tilråb være ubesvaret og gik frem mod politiet. Derefter kunne jeg høre to skud og størstedelen af de unge veg omgående tilbage. Politimanden Kolópeda's kommentar var derpå: "Kom nu I røvkneppere".(5)

Nikos beretter: "Aléxandros sank til jorden, jeg tror det skete efter det første eller andet skud, men ihvertfald før det tredje skud...Derefter skete der en masse uforståelige ting foran mig. Folk skreg og en åbnede Aléxandros skjorte. Jeg så et skudhul i hans bryst, ikke langt fra hjerteregionen. Han blødte derfra.Jeg vil også tilføje, at politimændene lynhurtigt forsvandt, da Aléxandros faldt til jorden. Jeg kan ikke huske i hvilken retning. Så kom ambulancen og hentede ham, men da var han allerede død. Det mener jeg, fordi han på dette tidspunkt ikke havde nogen puls længere og fordi der løb blod ud af hans mund."  (6)
Til slut i interviewet, blev Nicos, som var Aléxandros bedste ven, adspurgt om han ville tilføje noget til det, han havde sagt. Nicos svarede: " Det eneste, jeg derudover kan sige er, at de ikke "bare" har skudt Aléxandros, de har koldblodigt myrdet ham!"


Indenfor en ti-års periode er 70 mennesker blevet skudt af politiet i Grækenland

Ifølge en undersøgelse foretaget af det tidligere PASOK- parlamentsmedlem Dionisios Gouskos har græsk politi i perioden 1993 til 2003 skudt 70 mennesker under lignende omstændigheder. Dette forklarer omfanget af  den aktuelle mobilisering, som derudover er båret af befolkningsflertallets vrede over den neoliberalistiske regeringspolitik.

20.december 2008: International solidaritetsdag med oprøret i Grækenland

BZ-plenum i det bz`tte Polytekniske Universitet i Athen har lavet et opråb til en international protestdag. Også i Danmark vil der blive organiseret en international demo - se indys kalender: http://indymedia.dk/events/632

______

                Noter

 

 

Kommentarer