10.000 mod krigen i Gaza - en reportage
Tagget som / tagged as:
gaza
palæstina
solidaritetsdemo
Område / neighbourhood:
københavn
I dag var det tid til at gå på gaden for at vise sin modstand mod den forfærdelige krig, som udspiller sig lige nu i Gaza. For at vise at folk fra Nørrebro støtter op om Palæstinas frihedskamp, samledes 300 mennesker på Blågaards Plads kl. 16. Herfra gik vi i et raskt tempo, med paroler som "Styrk den internationale solidaritet!" og "1-2-3-4 - we don't want the fucking war!". Mange havde palæstinensiske faner med og de mange skilte talte et tydeligt sprog: Israel skal stoppe krigen NU!
Vi tilsluttede os den store forsamling på Rådhuspladsen. Her var omkring 10.000 mennesker rykket tæt sammen i kulden med masser af fakler, faner, bannere og skilte. Unge som gamle for at vise at det ikke er alle i landet som vil se stiltiende på, mens krigen udspiller sig.
Den mest rørende af talerne var Fathi El-Abed, formand for Dansk-Palæsinensisk Forening. "Om de så udsletter hele befolkningen i Gaza, vil Palæstinenserne stadig kæmpe for deres frihed, og der vil lyde et jordskælvsfremkaldende råb fra det palæstinensiske folk: Vi vil have vores frihed!"
Da talerne var forbi gik alle til Christians Borg. Frontbanneret var sort med hvid påskrift: Stop angrebene på Gaza! På vejen blev der råbt alt fra "viva viva Palæstina!" til "Allah Akhbar!".
Jeg tog flugten da Villy Søvndal gik på som taler ....
Senere fik jeg at vide, at efter den officielle afslutning samlede der sig nogle hundrede aktivister for i fællesskab at gå tilbage til Nørrebro. På stormgade omringede politiet omkring 100 demonstranter og anholdt dem... Åbenbart opererer politiet med en strategi om, at anholde så mange palæstinensere som muligt, hvergang de bevæger sig udenfor de aftalte demo-rammer...
Protesterne fortsætter! - Vi ses foran den amerikanske ambassade, lørdag den. 17 januar kl. 13!
For et frit, basisdemokratisk Palæstina.




Du er ikke logget ind. Du kan
super !
super reportage - vi ses på lørdag!