FEMINISTISKE PERSPEKTIVER - nyt tidsskrift

Det er ikke hver dag et venstreradikalt, feministisk tidsskrift ser dagens lys i Danmark. Men nu er det sket. Den feministiske gruppe KRAN har beriget venstrefløjen med tidsskriftet FEMINISTISKE PERSPEKTIVER. I januar 2009 udkom første nummer med temaet Køn og kapitalisme. Senere følger temanumre om hhv. feministisk organisering og racisme. Alle artikler udspringer af diskussionsprocesser i KRAN, der betegner sig selv som en "feministisk, socialistisk, revolutionær, separatistisk, idealistisk, queer-politisk, optimistisk gruppe", der arbejder på at gøre verden til et bedre sted at være. Det er både opløftende og prisværdigt, at KRAN med dette tidsskriftsprojekt bidrager til politiske refleksioner i det venstreradikale feministiske miljø. Det er tiltrængt.

 

 

Feministiske Perspektiver

Plakat fra Feministisk Aktion

Courage nr.3

8.marts demo 2008 i København

Tilbageblik ....

Vi skal en del år tilbage for at finde lignende tidsskrifter og blade skabt af feminister i det venstreradikale aktivistmiljø. Autonome Feminister udgav tidsskriftet Courage i perioden 1990-1995. Feministisk Aktion udgav Den lille Møghætte i årene fra 1994 til 1998. Derefter var der en gruppe kvinder/lesbiske med tilknytning til Feministisk Aktion, der lavede bladet Sistar, der udkom 1998-1999. Derudover var der Kvindebande-nyt, der blev trykt for første gang i 1996 og levede et par år. Kvindebande-nyt blev udgivet af kvindebanden Vagina Dentata og kvindebanden Phoolan Devi. Med til familien hører vel også Hvidløgspressen, der fra midten af 1970'erne til slutningen af 1990'erne blev udgivet af lesbiske i Kvindehuset i Gothersgade/Kbh. - og sidst men ikke mindst magasinet Kvinder, der var Rødstrømpebevægelsens talerør fra 1975-1985 samt Kvinder Kvinder, der blev udgivet af Lesbisk Bevægelse fra 1972-81.  Det er således mindst 10 år siden, at venstreradikale feminister i Danmark har udgivet deres eget tidsskrift. Så velkommen til KRANs initiativ!

 Køn og kapitalisme

 " Overordnet har vores ambition været at bringe vores feministiske perspektiv i spil i analysen af kapitalismen. Det lyder stort og flot. Det er det måske/måske ikke. Vi har ihvertfald syntes, at det var svært at sammentænke vores queerteoretisk-inspirerede feminisme med en overordnet kapitalismeanalyse. Måske fordi de har tendens til at arbejde i hver sin retning. Queerteorien mod at opløse strukturer og normer, marxistisk inspirerede teorier mod at samle og organisere. Begge dele er nødvendige, og det er netop derfor vi har prøvet at tænke dem sammen."  (Citat fra introen til det første nr. af FEMINISTISKE PERSPEKTIVER)

I artiklen "Køn som autoreply"  problematiserer KRAN den ligestillingsorienterede power-feminisme, der foregøgler kvinder, at de med en god portion gå-på mod kan tage frit for sig på alle samfundets hylder. Men at være kvinde er ikke noget program i sig selv. Kvinder har forskellige og nogle gange modsatrettede interesser. I høj grad betinget af deres  økonomiske og sociale position i klassesamfundet. "Køn kan ikke adskilles fra økonomiske forhold og vi må derfor kigge på, hvordan sammenhængen mellem køn, kroppe, seksualitet og arbejde synliggøres", skriver KRAN og det har de ret i.

Men hvorfor ikke udvide det feministiske perspektiv endnu mere? At fokusere på køn og på økonomi er vel egentlig også for snævert for et revolutionært og frigørende perspektiv. Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og åbne op for diskussionerne på basis af den triple-oppression analyse, som sorte feminister i 1960'erne bragte på banen og siden 1980'erne har inspireret store dele af den autonome bevægelse ?

Triple Oppression analysen har gjort op med den traditionelle marxistiske forestilling om, at den samfundsmæssige radikalisering forløber langs hovedmodsætningen " kapital contra lønarbejde " og at alle andre samfundsmæssige modsætninger kun er bimodsætninger . Triple Oppression tager netop højde for de meget komplekse undertrykkelsesformer, som i dag eksisterer side om side i den neo-liberalistiske verdensorden. Den påpeger kampenes udelelighed ud fra princippet "Ingen er frie før alle er frie", og afdækker undertrykkelsesmekanismernes forflettede og forskelligartede karakter:  Bestemmende for et menneskes samfundsmæssige placering er KLASSE, KØN OG ETNISKE TILHØRSFORHOLD, men også andre faktorer spiller ind, feks. om du lever i et rigt industriland i Vesten eller i et fattigt og udplyndret land i Syden, om du lever som homoseksuel, heteroseksuel, transseksuel eller noget helt fjerde, om du er handicappet eller lever op til samfundets præstationsnormer for såkaldte raske mennesker, om du er ung eller gammel osv. osv.

Alle de nævnte forhold er af betydning, ingen er vigtigere end andre og det er samspillet herimellem, der skaber et menneskes samfundsbestemte situation. Der er således verdener imellem en hvid kassedame i København, som undertrykkes af sexisme ; en sort, mandlig journalist i New York, som undertrykkes af racisme og en cubansk maskiningeniør, som diskrimineres, fordi hun er lesbisk. Den ene er ikke mere undertrykt end den anden. Den undertrykkelse, de oplever har forskellig karakter, men i høj grad fælles årsager. Hvis vi som venstreradikale feminister i vores teori og praksis sammentænker alle disse grundlæggende aspekter af undertrykkelse - og det i et globalt perspektiv, så kan det godt virke overvældende, men det er det der skal til.

Love for sale

 Artiklen Når kroppen bliver kapital begynder således: " Som feminist er det ikke let at vide, hvilket ben man skal stå på i forhold til prostitution. Er kvinders salg af sex det nedslående resultat af et patriarkalsk og kapitalistisk samfund? Eller er det tværtimod et eksempel på, hvordan stærke kvinder formår at trodse borgerlige normer om køn og seksualitet og tage deres skæbne i egne hænder?" 

Det er begge dele og en helt masse mere. Temaet er så stort, at en fyldestgørende beskrivelse hurtigt ville vokse til dimensioner, der svarer til Gyldendals verdenshistorie i 10 bind. KRAN skitserer nogle apekter af deres diskussioner omkring prostitition/sexkøb og opfordrer deres læsere til at tage diskussionerne op. Det ER et 'hot issue' i dagens Danmark. Ikke mindst fordi en række fremtrædende kvindelige politikere har set chancen for at profilere sig mediemæssigt ved at tale for forbud mod købesex på linje med den lovgivning, som gælder i Sverige og siden for nyligt også i Norge. Lige nu er sexarbejderne i høj grad et tema i avisartikler, bøger, TV, film, teater, folketingsdebatter og alskens paneldiskussioner her og der. De eneste, som ikke bliver hørt, er sexarbejdene selv.

Hvis vi som venstreradikale feminister skal udvikle en politisk praksis på dette felt er det her, vi skal begynde. Ingen stedfortræderpolitik. Er der grundlag for det, støtter vi sexarbejdernes kamp - på deres præmisser.  Derfor giver jeg hermed ordet til Sexarbejderen Feministen, der i sin blog på venstrefløjsportalen modkraft bl.a. skriver:

" Den eneste ret sexarbejdere har lige nu, er retten til at lade os registrere for at betale skat til staten.Personligt kunne jeg ikke drømme om at lade mig registrere, og alle de kolleger jeg har kendskab til, som har ladet sig registrere, føler sig da også ret godt og grundigt til grin! De skal finde sig i at blive omtalt som et socialt problem, offergøres og stigmatiseres på samtlige statslige hjemmesider. Vi bliver, af det officielle Danmark, af staten, beskrevet og omtalt på en yderst nedværdigende måde, som de fleste af os ikke kan identificere os med, og anset for at være et socialt problem, men dog som sociale tilfælde som man godt kan tillade sig at modtage penge fra, UDEN at give os rettigheder af nogen slags!

Det allerværste er, at de foregiver at ville hjælpe sexarbejdere, der ønsker at forlade arbejdet, uden på nogen måde at komme med nogle konkrete tilbud. Når nu ingen faglige organisationer vil have med os at gøre, så kunne man måske forestille sig, at det kunne være en god ide, og relevant, at staten kom med et reelt tilbud, men det gør den bare ikke. Det er kvalmende syg propaganda med en fandens masse pæne ord, uden nogen substans i praksis.De sexarbejdere, der ikke trives, og som opsøger en sagsbehandler i systemet for at få hjælp til at ændre sin situation, risikerer i allerhøjeste grad at blive dømt for socialt bedrageri, og det kan på baggrund af nuværende praksis ikke anbefales nogen. De fleste af os sexarbejdere, som trives med det vi laver, har stor interesse i, at de få, der af forskellige årsager mistrives, effektivt og ordentligt får mulighed for at finde noget andet at lave.

 Vi sidder somme tider, både hver for sig og sammen i vores forening, og drømmer om at lave et rådgivningscenter for folk, der overvejer at begynde at sexarbejde, og hvor folk der er i sexarbejde kan mødes i en fordomsfri zone, og tale sammen om det der nu er relevant og interessant for både den enkelte og for alle os i sexarbejde. ( ..... )  Personligt har jeg hele tiden været ligeglad, både med kriminalisering og stigmatisering, men de senere år har dobbeltmoralen, offergørelsen, hetzen og truslen om kriminalisering gjort mig så irriteret, at jeg har været nødt til at blive aktivist på området".   (Se hele indlægget fra SEXARBEJDEREN FEMINISTEN: http://modkraft.dk/spip.php?rubrique92 )

Femi-analyser af den kapitalistiske økonomi

I artiklen "Omsorgsarbejde i den marxistiske vridemaskine"  tematiseres det kønsopdelte arbejdsmarked, uligelønnen og omsorgsarbejdet - det ulønnede reproduktive arbejde  udført af kvinder.  KRAN kritiserer med rette den marxistiske teori for at bidrage til en nedvurdering af det reproduktive arbejde som historisk er tilfaldet kvinder, idet traditionelle marxister ikke har opfattet reproduktivt arbejde som en del af den værdiskabende proces i det kapitalistiske samfund.

Marx beskæftigede sig slet ikke med køn. Men det har en lang række marxistiske feminister samt øko-feminister som f.eks. Barbara Sichtermann, Claudia von Werlhof og Marilyn Waring rettet op på i tidens løb. De har beriget marxismen med femi-analyser af den kapitalistiske økonomi på mikro og makro plan og de har været med til at bane vejen for diskussioner om arbejdet og økonomien som begreber. Idag betyder globaliseringen, at flere og flere kvinder indrulles i lønarbejdernes rækker. Det traditionelle familiemønster, hvor manden gjaldt som hovedforsøgeren med al den magt som dertil hører og kvindens evt. lønindtægt højst blev betragtet som et supplement, er ved at forsvinde.

Den amerikanske feminist Susan Faludi har i sin bog "Stiffed : scenes from the betrayal of modern man" (1999) fremført den tese, at stigningen i mænds vold mod kvinder i hjemmet skyldes, at mange mænd føler identitetstab, afmagt og desperation, når de mister status som familiens hovedforsørger. Disse følelser mener Faludi, kanaliserer mænd ud i voldelige overgreb på den kvinde, de lever sammen med. Det er imidlertid ikke lønarbejdet, der fylder mest i kvinders liv. 2/3 af alt kvindearbejde er ikke-betalt omsorgsarbejde. I takt med at nationalstaterne gradvist fralægger sig ansvaret for social omsorg og indsigt, lægges disse opgaver tilbage til "civilsamfundet" til "de enkelte familier" - og det betyder i realiteten på kvindernes skuldre.

For kvinder gælder det, at 2/3 af deres arbejde er ikke-lønnet omsorgsarbejde og 1/3 er lønnet arbejde, til en løn der er lavere end mænds. For mænd gælder det, at 2/3 af deres arbejde er lønnet arbejde, mens 1/3 er ikke-lønnet. Omkring 70% af alt det arbejde, der udføres på denne planet er ubetalt arbejde, det kan feks. være : husarbejde, opdragelse, social omsorg og pleje, have- og markarbejde. Men dette og meget andet arbejde tillægges ingen værdi, når det foregår hinsides marked og penge-økonomi. Det er især kvinder, som udfører det ubetalte arbejde, samtidig med at mere og mere betalt arbejde i disse neoliberale privatiseringstider omgøres til ikke-betalt arbejde, samtidig med at flere og flere kvinder indrulles i lønarbejdernes rækker.

For de fleste kvinder betyder globaliseringen mere arbejde, til færre penge under hurtigere nedslidning. Lev hårdt - dø ung er neoliberalismens bud på et moderne kvindeliv . Også i Danmark. Her står kvinder midt i den problematik, at den samfundsfinansierede omsorg for f.eks. børn, syge og gamle først og fremmest ydes af kvinder til en lav løn i en nedslidt offentlig sektor. Samtidigt med at denne sektor demonteres og omsorgsarbejdet privatiseres - dvs. lægges tilbage til de enkelte familier, hvor kvinder udfører dette arbejde uden betaling herfor. Som ekstra bonus oveni i lønarbejdet!

Som venstreradikale feminister må vi arbejde og kæmpe for alternativer til vareproduktion, lønarbejde og markedsdiktatur. Forhåbentlig kan det åbne sluserne for et nyt arbejdsbegreb og for en behovsorienteret omlægning af produktionen, som via frigørelse kan udfolde kvinders fantasi og arbejde i kreative og sociale retninger.

Det første nummer af FEMINISTISKE PERSPEKTIVER har taget taget fat i en række meget aktuelle temaer og efterladt mange åbne spørgsmål. Det ville være alletiders, hvis KRAN fulgte tidsskriftprojektet op ved at skabe rammerne for debatfora, hvor alverdens venstreradikale feminister kunne mødes til diskussion af det, der ligger os på sinde og måske ovenikøbet bane vejen for fælles aktion?

• Men vi kan jo begynde med at fylde de københavnske gader den 8. marts, når Feministisk Anti-racistisk 8. marts demonstrerer under parolen : Ingen er frie før alle er frie. Se:  http://indymedia.dk/events/802 og støttefesten: http://indymedia.dk/events/808
• 8. Marts - Feminister mod sexkøbsforbuddet  http://indymedia.dk/events/823

 

         Relaterede artikler

• Anmeldelse af  Feministiske Perspektiver af Johanne Schmidt-Nielsen: http://modkraft.dk/spip.php?article9771
• Kran: Om vold mod kvinder http://aktivist.nu/spip.php?article14
• Autonom feminist: Da Feministisk Aktion gik på gaden http://aktivist.nu/spip.php?article29
• Interview med Anti-Imperialistisk Inititativ: Kvindehus trækker i kamptøjet http://aktivist.nu/spip.php?article31

       Links:

• KRAN: www.kranerne.dk
• Sexarbejdernes interesseorganisation: http://www.s-i-o.dk/index.html

          Her finder du FEMINISTISKE PERSPEKTIVER

• København: Café Under Konstruktion, Stengade 50, Dødsmaskinen, Dortheavej 61, Internationalt Forum, Griffenfeldtsgade 35
  Aalborg: 1000fryd, Kattesundet 10,
• Bladet kan desuden købes i Modkraft Minimarked til 20 kr. snarest.