Indianeraktivist: til Mumia Abu-Jamal

 En fængslet indianeraktivists brev til Mumia Abu-Jamal

Den indianske modstands mest kendte personlighed, Leonard Peltier, har fornylig fået myndighedernes tilladelse til at skrive et længe planlagt brev til Mumia Abu-Jamal. Leonard Peltier har været fængslet siden 1976 – dømt på et ligeså tvivlsomt grundlag som Mumia, der har været fængslet siden 1982.

1. * HISTORIEN OM LEONARD PELTIER - et halvt liv i fængsel
2. * HISTORIEN OM MUMIA-ABU-JAMAL - den lange vej mod døden

Leonard Peltier var 32 år, da han blev fængslet. Idag er han 64 år.

 

” Til Mumia Abu-Jamal, min bror i denne kamp, til din familie og dine støtter. Jeg sender dig mine hjerteligste hilsener. Hvilken skæbnens ironi, at jeg efter så mange år sender dig et brev fra et bur, som står i den samme forbundsstat som dit. Måske var det vores skæbne, at vi begge blev buret inde så tæt på hinanden, under lignende omstændigheder, af de samme magthavere, som benytter sig af de samme metoder, at vi er nået til de samme konklusioner – at vi må gøre modstand mod de samme undertrykkelsesmekanismer.

Måske var det vores skæbne, der gjorde det umuligt for os at se passivt til overfor de samme brutaliteter omkring os og den samme slags vold, der blev påduttet os som eneste middel til overlevelse. Stillet overfor valget mellem at lægge sig til at dø eller at kæmpe for oprejsning, for at leve, da valgte vi livet. At rejse sig for at leve er vores eneste forbrydelse i dette land - de frie menneskers land og de modiges hjemegn. Vores drøm er endnu levende og som den sultestrejkende Bobby Sands* engang sagde: ”Du kan indspærre drømmeren, men du kan ikke lænke idéerne.”

På trods af tilbageslaget for Mumias ankesag efter det nylige afslag om en ny proces, så håber jeg det bedste ved den kommende høring om fastsættelsen af straffeudmålingen. Som det er sket for så mange af os, vil de små sejre på et tidspunkt munde ud i en endelig triumf og vi vil føre denne kamp indtil denne dag oprinder. For vi fører den samme kamp og vi er mange. Vi er tilstedeværende og vi er tidsløse. Vi er Crazy Horse, vi er Geronimo, vi er Mumia, vi er Leonard Peltier, vi er Malcolm X og vi er Martin Luther King. Vi er retfærdighedens stemme for et liv i lighed. Vi er American Indian Movement, vi er Black Panthers, vi er MOVE, vi er Vietcong (= Vietnams befrielsesbevægelse FNL), vi er Irish Republican Army og Palestinian Liberation Organization. Vi er hver eneste mand, hver eneste kvinde og hvert eneste barn, som ønsker sig en solopgang i et land med frihed og lige chancer, et land af mæthed og ikke af sult, et land fuld af muligheder uden frygt, et land af fremskridt uden brutalitet. Vi er ikke kun beboere i Belfast og Pine Ridge, Philadelphia og Gaza. Vi er børn af denne jord, hvilket er et sted for livet og ikke bare en plads for overlevelse. Et sted, hvor ethvert liv er værdifuldt overfor vores respektive gud og overfor hinanden, ligegyldigt om vi er klædt i brun eller sort hud, i rød eller gul hud, i hvid hud eller en anden farve. Jeg beder og jeg lever for den dag, hvor vi alle vil mødes som frie mennesker og hvor vi omfavner hinanden i vores fællesskaber, med vores familier og hele verdenen som øjenvidner til vores befrielse og vores triumf. Enhver krænkelse, enhver uretfærdighed, enhver fornærmelse, enhver bule, ethvert sår, ethvert tabt slag, ethvert sekund bag tremmerne, vil blive godtgjort af vores børns farveblinde latter. Det er deres fremtid, som vi kæmper for og derfor vil vi aldrig standse med at sige sandheden. Frihed for Mumia! ”

 I Grazy Horse`s ånd,

Leonard Peltier, Lakota, Anishinabe

_________________

• •Bobby Sands, 27 år, poet og journalist, medlem af Provisional Irish Republican Army (IRA), døde den 5.maj 1981 efter 66 dage i tørst- og sultestrejke for bedre fængselsvilkår. Han var en af de IRA-aktivister, som ville koordinere de politiske fangers kamp på europæisk plan, for at opnå anerkendelse af status som ”krigsfanger” (Prisoners Of War). 17 dage før sin død blev Bobby Sands symbolsk valgt ind i det engelske parlament som en af de nordirske republikaneres repræsentanter. 100.000 irere deltog i hans begravelse.
• Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Bobby_Sands

_______________________________

HISTORIEN OM LEONARD PELTIER - Et halvt liv i fængsel

USA’s mest kendte indianske borgerrettighedsaktivist, Leonard Peltier, kunne den 12. september fejre sin 60-års fødselsdag i fængslet. Der har han i de seneste 28 år (2008: 32 år) siddet indespærret – ligeså længe som Sydafrikas Nelson Mandela – udelukkende på basis af udokumenterede anklager om »meddelagtighed« i to FBI-agenters død. Leonard Peltiers politiske biografi tager udgangspunkt i indianer-»reservatet« Pine Ridge i den amerikanske forbundsstat South Dakota, som i 1975 var præget af borgerkrigslignende tilstande. Væbnede paramilitære bander, der blev ledet af Lakota indianernes korrupte stammeformand Dick Wilson, terroriserede og overfaldt traditionsorienterede og politisk aktive indianere blandt reservatets beboere.

Baggrunden for konflikterne var, at stammeformanden havde indgået en illegal afståelsesaftale, som overdrog den amerikanske stat 12 procent af reservatets område med lukrative uranforekomster. Omkring 300 indianere blev myrdet under denne konflikt. Disse mord blev aldrig opklaret, og var i det hele taget ikke et tema, der beskæftigede politi- og justitsapparat synderligt meget. Tværtimod blev samtlige undersøgelser skrinlagt, angiveligt på grund af »manglende økonomiske midler«, og endte derefter i arkiverne for uopklarede mordsager. Nødråbet fra Pine Ridge Aktivister fra dengang taler om deciderede dødspatruljer, som opererede i Pine Ridge i 1970’erne, udstyret og overvåget af FBI.

Indian Movement - AIM 

I deres fortvivlelse over terrorens omfang bad de ældste i stammen i 1975 den organiserede indianske borgerrettighedsbevægelse American Indian Movement (AIM) om hjælp. AIM blev dannet i 1968 i Minneapolis. Det var indianere fra 20 såkaldte reservater i forbundsstaterne Wisconsin, Minnesota, North og South Dakota, der grundlagde bevægelsen. I disse forbundsstater levede først og fremmest Sioux- og Chippewa-indianerne under de mest usle økonomiske og sociale forhold. I lighed med de sorte borgerrettighedsbevægelser blev AIM dannet med det formål aktivt og ved hjælp af mangfoldige aktionsformer at kæmpe for indianernes rettigheder. Nogle AIM-aktivister, deriblandt Leonard Peltier, fulgte kaldet fra reservatet Pine Ridge. De kom med deres familier og opbyggede en større teltlejr på indianerklanen Jumping Bulls grund. Den 26. juni 1975 kom det så til en væbnet konfrontation mellem to FBI-agenter og nogle AIM-aktivister.

Hvem dræbte hvem?

De to FBI-agenter Ronald Williams og Jack R. Colder kørte i en civil bil med fuld fart ind i AIM’s teltlejr. Senere kom det frem, at de to FBI-agenter angiveligt var på jagt efter den 19-årige Jimmy Eagle, som de mistænkte for at have stjålet et par støvler. FBI-folkenes provokerende opførsel eskalerede i en væbnet konfrontation, der varede nogle timer og endte med, at begge FBI-agenter samt den 18-årige AIM-aktivist Joe Stuntz Killright blev dræbt.

Den dag i dag er det stadig uklart, hvem der startede skudvekslingen, og hvem der egentlig dræbte hvem. Alligevel valgte FBI at anklage fire kendte AIM-aktivister for drabet på deres agenter: Jimmy Eagle, Bob Robideau, Dino Butler og Leonard Peltier blev fængslet og anklaget for mord, skønt der ikke fandtes de mindste beviser for deres skyld. Mange borgerrettighedsaktivister ser dette som en velkendt kriminaliseringmetode fra statsmagtens side. Formålet er ene og alene at bekæmpe og inddæmme organiseret modstand blandt de undertrykte etniske folkeslag i USA. Alternative medier skrev dengang mange artikler om myndighedernes forsøg på at standse AIM’s mobiliseringer og protester imod bl.a. de tvivlsomme territoriale afståelsesaftaler mellem staten og korrupte indianske agenturer som Bureau of Indians Affairs (BIA).

FBI afpresser falske vidneudsagn

Med undtagelse af Leonard Peltier, der nåede at flygte til Canada, blev de øvrige tre anklagede AIM-aktivister anholdt. I den efterfølgende proces blev Dino Butler og Bob Robideau frikendt med den begrundelse, at de havde handlet i nødværge, mens anklagen mod Jimmy Eagle blev frafaldet. FBI fokuserede derefter på Leonard Peltier. Således forsøgte de at afpresse hans tidligere veninde, den kendte kvindeaktivist i AIM, Mae Aquash, til at aflægge falsk vidneudsagn. Mae Aquash informerede i 1975 medierne om FBI’s dødstrusler mod hende i forbindelse med afhøringerne. Fem måneder senere, den 24. februar 1976, fandt beboere i udkanten af reservatet liget af Mae Aquash. Hun var blevet skudt. I et andet afpresningsforsøg havde FBI mere succes. Den psykisk uligevægtige unge indianerkvinde, Myrtle Poor Bear, underskrev en erklæring, hvori hun bevidnede, at hun var Leonard Peltiers kæreste og at hun så, at det var ham, som skød de to FBI-agenter. På dette grundlag blev Leonard Peltier udleveret fra Canada til de amerikanske myndigheder. Han blev straks forflyttet til det ekstremt højreorienterede domstolsdistrikt Fargo i North Dakota, som var kendt for sin fjendtlighed overfor indianerne. På den måde undgik FBI den domstol, der allerede havde frikendt de andre anklagede AIM-aktivister.

FBIs hovedvidne, Myrtle Poor Bear, bevidnede senere i retsprocessen mod Leonard Peltier, at forhørslederen havde vist hende et fotografi af den myrdede Mae Aquash og truet hende med en lignende skæbne, hvis hun ikke vidnede imod den anklagede. Hun sagde derudover, at hun ikke var Leonard Peltiers kæreste, at hun faktisk aldrig havde set han før, og at hun ikke var i nærheden af stedet, hvor skudvekslingerne fandt sted. Andre AIM-aktivister sagde samstemmende, at de også var blevet sat under voldsomt pres af FBI’s forhørsleder Gary Adams i hans forsøg på at få dem til at afgive falske vidneudsagn.

I løbet af processen fik FBI kendskab til, at ballistiske undersøgelser viste, at det våben, som tilhørte Leonard Peltier, ikke var identisk med det våben, som de to FBI-agenter var blevet dræbt med. Denne erkendelse fortiede politiets anklagemyndighed overfor domstolen. Det kom først frem mange år senere, efter at forsvaret havde kæmpet længe for at få udleveret bevisdokumenterne. Dømt uden bevisførelse Den 1. juni 1977 blev Leonard Peltier dømt skyldig i mord. Dommen lød på to gange livsvarigt fængsel. Under en ankesag i 1985 måtte selv Justitsministeriets ansvarlige jurister erkende, »at ingen reelt vidste, hvem der dræbte de to agenter«. Alligevel blev dommen mod Leonard Peltier opretholdt, idet begrundelsen for dommen blev omformuleret fra »skyldig i mord« til »meddelagtighed i mord« (»aiding and abetting«).

Leonard Peltier har nu været i fængsel i 28 år (2008: 32 år) og hans helbredstilstand er meget dårlig. Den amerikanske kommission for udmåling af strafferammer har gentagne gange meddelt, at de end ikke vil kigge på hans løsladelsesansøgning før år 2008. Blandt andre Amnesty International betegner Leonard Peltier som politisk fange i USA og kræver ham omgående løsladt. Det samme gør de mange solidaritets- og informationskampagner, der findes på globalt plan.

COINTELPRO - programmet til bekæmpelse af oprør

De amerikanske myndigheder har gjort alt for at bekæmpe American Indian Movement som en social bevægelse, der formår at mobilisere den indianske befolkning til modstand mod undertrykkelse og diskrimination og til kamp for fælles interesser. I forsøget på at knuse AIM har politiet, efterretningstjenesten og justitsvæsenet anvendt metoder, som med succes blev brugt i 60’erne og 70’erne imod sorte organisationer som Black Panther Party og andre venstreorienterede. Metoderne er formuleret i de såkaldte »counter-informationprograms« – kaldet COINTELPRO. De består af en hel vifte af aktiviteter, som for eksempel målrettede desinformationskampagner i medierne, løgnekampagner om bestemte personer, infiltrering, interne splittelsesforsøg, overvågning, vilkårlige anholdelser, kriminalisering og »neutralisering« af konkrete individer og grupper.

Skrevet af en fra autonom info-service, oprindeligt offentliggjort på venstrefløjsportalet modkraft, den 16.09.2004 og ajourført for indymedia.dk

Du/I kan skrive til Leonard Peltier: Mr. Leonard Peltier # 89637-132 USP Lewisburg US Penitentary P.O. Box 1000 Lewisburg, PA 17837 USA links American Indian Movement- AIM http://www.aimovement.org/peltier/index.html http://www.leksikon.org/art.php?n=3138 hjemmeside for de nordamerikanske indianere (engelsk): http://www.thepeoplespaths.net/mainindex.html historien om COINTELPRO (engelsk) http://www.monitor.net/monitor/9905a/jbcointelpro.html

 

_________________________________

HISTORIEN OM MUMIA-ABU-JAMAL

27.MARTS 2008: Sort dag for Mumia Abu-Jamal: Ankesagen afvist!

Den fængslede afro-amerikanske sorte journalist og revolutionær Mumia Abu-Jamal har siden 1982 forsøgt at få mulighed for at genoptage hans sag i en ny retsproces. Den 27. marts 2008, afviste den 3. Forbundsankedomstol hans ansøgning om en ankesag. Domsafgørelsen stadfæstede derved forbundsdommeren Yohns afvisning af en ny proces fra 2001. Samme dag kommenterede talsmanden for Netværket mod dødsstraf, Michael Schiffmann, domsafgørelsen således:

”Det var det næstværste, der kunne ske: Dødsdommen mod Mumia forbliver ophævet, han bliver ikke henrettet, men han får heller ikke nogen ny proces. Nuvel, der er kun ganske få ikke særligt lovende juridiske muligheder tilbage... Idag er en sort dag i kampen for Mumias liv og frihed. Vi må dog ikke miste håbet. Nu må vi være fremadrettede og overveje, hvad der stadig væk kan lade sig gøre.”

For Mumia Abu-Jamal og hans globale solidaritetsbevægelse er denne dom en kæmpe skuffelse. Erkendelsen af at ingen domstol i USA har interesse i at beskæftige sig med de racistiske, økonomiske og politiske manipulationer i Mumias første proces er nedslående. Endnu værre er dog tanken om, at Mumia Abu-Jamal til sit livs ende skal være i et SUPERMAX –højsikkerhedsfængsel, skønt han allerede har været på dødsgangen i Pennsylvania i 26 år! Men den største fare er slet ikke overstået endnu: Såvel statens anklagemyndighed som Mumias advokater har indenfor de kommende 180 dage mulighed for at anke afgørelsen. Så statsadvokaten kunne kræve en selektiv proces, der udelukkende drejer sig om strafudmålingen: Livsvarigt eller dødsstraf...

FORHISTORIEN

 Hvad skete der natten til den 9. december 1981 ?

Pludselig blev nattens mørke brudt af hvidt projektørlys. Han kneb øjnene sammen og så straks politipatruljen forude. Angsten meldte sig med det samme: en svag susen gennem hjernen. Det var kendt for enhver, hvad der kunne ske sådan en nat, når en hvid politipatrulje mødte en sort mand alene. Det var næste til at forudse. Og det skete også! Næppe var han standset , før han blev revet ud af bilen, kastet mod jorden og det ene slag efter det andet ramte med fuld kraft hans sammenbøjede krop.

Det var den 9.december 1981, Philadelphia, Pennsylvania i USA. Men der var én, som tilfældigvis så dette ske. Det var Mumia Abu-Jamal, som kørte taxi om natten ved siden af hans job som radiojournalist. Manden, som politipatruljen indædt slog løs på, var ingen mindre end hans bror. Mumia ilede til for at hjælpe sin bror. Det endte med, at Mumia lå blødende og svært såret i rendestenen, skudt gennem den ene lunge. På gaden lå også en død politimand. Skønt flere vidner har udtalt, at de så den, der skød politimanden løbe væk fra stedet, og skønt man aldrig har fundet det våben, hvormed politimanden blev dræbt, så udpegede Philadelphias politiledelse straks samme nat Mumia Abu-Jamal som „politimorderen“, da de blev klar over, hvem den sårede sorte mand var.

Et halvt år efter disse begivenheder blev Mumia Abu-Jamal dømt i en 2 dage lang skueproces. Et nævningeting, som kun bestod af hvide og en dommer, som tidligere var sherif, dømte ham til døden. Dommeren Albert Sabo har dømt 31 mennesker – først og fremmest sorte – til døden og er dermed den dommer, som har udstedt de fleste dødsdomme i hele USA.

Hvem er Mumia Abu-Jamal?

 På det tidspunkt Mumia blev anholdt, var han kendt som journalist langt ud over hans hjembys grænser. Han var præsident for „Association of Black Journalists in Philadelphia“. Med hans mange socialkritiske og populære kommentarer, beretninger og talk-shows på forskellige radiostationer blev han kendt som „Voice of the voiceless“ ( De undertryktes stemme).

Allerede i hans tidlige ungdom var Mumia politisk aktiv og kæmpede mod den racisme, som sorte, latinos og andre ikke-hvide mennesker dagligt er konfronteret med i USA. Han var med til at danne en lokal afdeling af Black Panther Party i Philadelphia og har siden 1970 jævnligt skrevet artikler til deres avis „Black Panther“. I løbet af 1970`erne brugte Mumia Abu-Jamal bl.a. sit journalistiske virke til en skarp kritik af Philadelphias politimyndigheder og lov-og-orden-borgmesteren Frank Rizzos administration. Han tog først og fremmest fat på den brutale racisme, som myndighederne udøver overfor sorte og latinos.

MOVE 

Derfor blev Mumia udsat for konstant politiovervågning og alle mulig andre former for chikane fra politiets side. På politiledelsens foranledning blev han regelmæssigt udsat for en veritabel hets mod hans person i medierne. Begivenhederne omkring MOVE Da politiet i 1978 belejrede og angreb et hus tilhørende den sorte organisation MOVE i Philadelphia, lagde Mumia sit engagement i denne sag. MOVE var en sort socialrevolutionær organisation, der praktiserede selvforsvar mod racistiske overgreb og med deres åbne fællesskab skabte et frirum for de udstødte. Alberta Africa fortæller om MOVEs aktiviteter: „Vi levede ganske åbent der i Rochester. Vi havde vores arbejde dér, vi havde vores huse, vi var meget aktive i kvarteret, alle der levede omkring os, kendte os. Vi hjalp fattige mennesker. Vi var meget synlige, vi var ikke i undergrunden som politiet fortalte til medierne.“

Disse aktiviteter ville myndighederne for alt i verden have sat en stopper for. Derfor udsatte de folk, der bragtes i forbindelse med MOVE, for brutal repression. Blandt andet belejrede de i 1977 et hus, beboet af MOVE-medlemmer i henved 53 dage for at udsulte dem. Politimænd overfaldt måltrettet gravide kvinder fra MOVE og slog dem i underlivet så kvinderne derefter aborterede. Dette var en bevidst strategi, som skulle forhindre folk i at tilslutte sig MOVE.

Desuden blev MOVE medlemmer – ligesom Black Panther Party’s aktivister 10 år tidligere – overdænget med et hav af falske anklager om overtrædelser af våbenloven, om sammensværgelse, opfordring til opstand og konstruerede anklager om vold og mordforsøg på politibetjente. Kulminationen på denne permanente repression fandt sted den 13.maj 1985, da omkring 600 politifolk og brandmænd omringede MOVES centrale hus i Philadelphia. De var udstyret med maskingeværer, bazukas, panserkøretøjer, bulldozere, tåregas, røgbomber og granater. 6 voksne og 5 børn blev dræbt under det efterfølgende angreb. De overlevende blev fængslet.

Avisen „Black Panther – black community news service“ efterår 1992, skrev følgende kommentar om Mumia Abu-Jamal`s engagement i begivenhederne: „ Mumia var den eneste reporter, som interviewede medlemmer af MOVE efter angrebet på dem i 1978. Han gav en autentisk journalistisk dækning om den efterfølgende retsproces mod medlemmer af MOVE, der blev anklaget for at have dræbt en politibetjent under politiangrebet mod deres hus. Byens reaktionære byledelse svor i al offentlighed hævn over Mumia Abu-Jamal“.

Byens borgmester Frank Rizzo udtalte sig i denne forbindelse om Mumia Abu-Jamal: „Dette journalistiske afskum må for enhver pris skaffes af vejen!“ Processen og politiets vedvarende kampagne for hans henrettelse Alle de uafhængige iagttagere ved Mumia Abu-Jamals proces i 1982, hvori han blev dømt til døden, betegnede den som „lynchjustits“, „skueproces“, „racistisk rettergang“, etc. Processen fandt sted under ledelse af en dommer, der tidligere var medlem af en ekstrem højreorienteret politiforening „Fraternal Order of Police“.

Mumia fik en beskikket „forsvarer“, som optrådte totalt uforberedt og distanceret overfor sagen. Mumia blev samtidigt nægtet at forsvare sig selv. Et nævneting, bestående af udelukkende hvide blev nedsat. Vidner, hvis udsagn støttede Mumia Abu-Jamals udsagn, blev udelukket fra processen af dommeren. Til gengæld blev der fra politiets side fremført en række vidner, der helt åbenlyst var blevet købt eller truet til at levere de udsagn, anklagemyndigheden ønskede. Det faktum, at der ikke findes nogen som helst juridisk gyldige beviser for en forbindelse mellem Mumia og drabet på politimanden, blev fuldstændig ignoreret. Øjenvidner, der udpegede en anden mand, som den der skød politibetjenten og så denne løbe bort fra stedet, blev truet til tavshed.

År senere meldte et tidligere politividne sig og gav til protokol, at politiet havde tvunget hende til at aflægge falsk vidneudsagn. Hun var på dette tidspunkt prostitueret og lod sig afpresse af politiet. På et senere tidspunkt meldte der sig en mand, som vedkendte at det var ham, der havde skudt på politibetjenten den nat i december 81. Politiet affærdigede denne tilståelse med, at „manden var utroværdig , fordi han var registreret som narkoman“. På denne måde har politiets ledelse sammen med Pennsylvanias ultrareaktionære politikere formået gennem 25 år at opretholde dødstruslen mod en sort afroamerikaner, alene på grund af politiske motiver.

Siden ægteparret Rosenberg – der blev henrettet i 1956 pga. af falske anklager om sabotage til fordel for Sovjetunionen – er Mumia Abu-Jamal den første fange, som USA vil sende i døden pga. hans politiske identitet. „Fraternal Order of Police“ (FOP) Mumia er den eneste dødsdømte fange i USA, som er konfronteret med en organiseret, vel finansieret og koordineret politikampagne, hvis formål er at få ham henrettet. Den højre-ekstremistiske politiforening „Fraternal Order of Police“ (FOP) i Pennsylvania har kontakt til andre politiforeninger over hele USA, som aktivt støtter kampagnen for henrettelsen af Mumia Abu-jamal. Da Mumias bog „Live from Death Row“ udkom i maj 1995, havde FOP chartret en flyvemaskine, som kredsede rundt over forlagsbygningen med et banner hængende bag sig med teksten: „Dette forlag betaler politi-moder!“

„Live from Death Row“ er en samling på 49 essays, hvori Mumia beskæftiger sig med racisme og uretfærdighed, livet i fængslet, dødsstraf og højrebølgen i USA. FOP opfordrer til boykot af forlaget og sætter politikere i Pennsylvania under pres. I forskellige dagsaviser publiceres kommentarer og indlæg, der kræver Mumia henrettet, og med samme mål for øje optræder idag enken til den dræbte politimand i en række talkshow i TV-kanalerne. Der er tale om en massiv og vedvarende kampagne, som forsøger at mobilisere den offentlige mening mod Mumia Abu-Jamal. Dette har unægteligt bidraget til, at hans sag konstant bliver forhalet og indtil nu er det lykkedes at forhindre en genoptagelse af hans sag på basis af de mange nye aspekter, der dokumenterer hans uskyld.

Mumia Abu-Jamal – en ukuelig forkæmper for social retfærdighed og lighed

Mumia Abu-Jamals stemme fra dødsgangen kan læses i hans regelmæssige kommentarer og artikler i alverdens progressive medier. På denne måde er han blevet et levende symbol på anti-racistisk og socialpolitisk modstand mod de herskende kapitalistiske forhold verden over. Han er blevet udkåret som æresborger i bl.a. Paris og i talrige progressive bykvartérer i verdens storbyer, deriblandt Kreuzberg i Berlin og Nørrebro i København. Solidariteten, som i de senere år er blevet noget svagere og ukoordineret i Europa, må genoplives. Lighedspunkter mellem Nelson Mandelas og Mumia Abu-Jamals skæbne trænger sig på. Kampen for Mumia Abu-Jamals frihed er mere presserende end nogensinde før!

______________________

Baggrundsartiklen „Den lange vej mod døden“, offentliggjort i det autonome magasin AUTONOMI („tidsskriftet for den daglige sabotage imod de herskende samfundsforhold“ ), nr.34-1995 og senere bragt i SøndagsPolitikens magasin Søndags „PS“ og i forkortet udgave i dagbladet Informations kronik.

Løbende infos: Mumia Abu-Jamal`s Freedom-Journal http://www.mumia.org/freedom.now/

 Nyttige links www.mumia.org