Schanzenfest reloaded

Dato for begivenhed / date of event: Saturday 12 September 2009 11:00 by Moby Dick Sympatisant

Tagget som: hamburg repression schanzenviertel

Steder: hamburg schanzenviertel

den der lever, der forstyrrer

<!-- @page { margin: 2cm } P { margin-bottom: 0.21cm } -->

Kaptajn Ahlhabs søgen efter den hvide hval

 

12.September 2009

Schanzenfest reloaded

Politiets indsats mod bydelsfesten Schanzenfest den 4.Juli 2009, synes at være det mest heftige politiovergreb i festens 21 årige historie.

Kvarterets beoer blev truet med vandkanoner hvis de ikke ville lukke deres vinduer, talrige mennesker blev skadet pga. politiets kompromisløse brug af politistave, peberspray og vandkanoner. Sårede blev nægtet lægehjælp og journalister blev angrebet.

Tydeligvis var formålet med indsatsen at undgå og forhindre enhver form for offentlighed- kollektiv afstraffelse som konsekvens for idéen om en ikke anmeldt bydelsfest.

Listen over politiets overgreb er lang og bliver stadig længere. Vi opfordrer alle som blev skadet og alle vidner til at melde tilbage til Hamborgs retshjaelp og at nedskrive forløbet, som de oplevede det.

Vi har solidaritet med alle deltagere, som blev skadet på dagen eller som blev anholdt i forbindelse med festen.

Personligt ansvarlig for denne politiindsats er uden tvivl Hamborgs indenrigssenator Ahlhaus.

Med indenrigsministeriets overtagelse af ansvaret ved 18 tiden, var aftenens videre forløb prædestineret. Allerede tidligt på aftenen blev der lagt en jernering af massiv politistyrke om festen. Endvidere trængte politiet, gentagende gange, provokerende ind i mængden i grupper på 10-20 betjente.

Ved 22 tiden var alt stadig roligt, på trods af politiets insisterende forsøg på at eskalere situationen. Indsatslederne benyttede sig så af deres sidste mulighed og angreb festen fra alle sider samtidig og tog alle midler i brug.

Dét ligner ikke en indsats der svarer til situationen, men tværtimod et planlagt angreb som et politisk symbol på law-and-order-ideologien.

Det er en måde at handle på, som Ahlhaus gentagende gange har praktiseret igennem opløsning af demonstrationer, såvel angreb på klimalejer og no-border-camps.

 

Indenrigssenator Ahlhaus indstats overtrumfer endda Schill-perioden, hvad der angår overvågnings og sikkerhedsmani, som Hamborg hidtil har oplevet.

Det er bemærkelsesværdigt, at der først skulle en CDUt/De Grønne koaliation til, for at overtrumfe et højrepopulistisk parti i deres tryghedsnarkomani.

Ahlhaus er ikke længere til at holde ud og vi vil blive ved med at gå på gaden indtil han bliver smidt af sin post.

Vi erkender, at han ikke personligt er problemet, men at han er bare et udtryk for dette.

Ahlhaus repræsenterer en reaktionær politik som har fundet sig til rette i CDU/Grønne koalition.

En politik som allerede i lang tid har været et fænomen i hele landet og som afspejles i intens kameraovervågning, anti-terrorlove, datalagring, internet lock eller indsættelse af militæret internt i landet. Staten opruster på autoritær vis og skaber hermed en øget, reaktionær samfundsdiskurs.

 

Vi lader os ikke lave om til denne sikkerhedsarkitekturs lerfigurer!

 

„Den, som lever, forstyrrer!“ kunne man læse på et banner på dagen efter Schanzenfest. Vi vil blive ved med at tage livet ud i det offentlige rum. For os inkluderer dette også, at forstyrre den almindelige politiske procedure og at angrebe en byplanlægning som laver det offentlige rum om til et højsikkerhedsområde.

Politiets voldsomme indsats havde politistatslignende træk, som rettede sig imod alle mennesker på gaden.

Et samfund som finder sig i denne form for politivold uden det mindste tegn på modstand, kan kun betegnes som totalitært styret. Protesterne imod politiets måde at håndtere situationen på, var en legitim modstandsakt.

Vi vil ikke tage afstand fra nogen som helst begivenhed på denne aften, på nær indenrigsministeriets voldsomme fremgangsmåde!

 

Historisk set er det kun politiets skyld at det kom til gadekampe efter festen. Siden slutningen af 90'erne forekom der angreb fra betjente på små grupper som stadig festede.

Under Schill eskalerede dette fænomen i en stor politiindsats med tung gear til gadekampene som vi ser dem nu. Her, 10 år efter , har denne udvikling fra småskænderier om små bål, nået dens klimaks i form af en indenrigssenator som ser alt hvad han hader, repræsenteret i denne bydelsfest.

En indrigssenator, som tvangsagtig vil se vandkanoner på gaden og hvis successkriterie afhænger af gadekampe i timevis, brandte politibiler og knuste ruder på politistationerne.

 

 

 

„Den som sår pansere, høster riots!“ lod det fra et andet banner, som på dagen efter festen hang på gaden og som nøjagtigt rammte stemningen i både Schanzen-kvarteret og i St Pauli.

Ikke nok med at politiets indsats har været den mest voldsomme i årevis, men også modstanden mod denne var uforventet heftig.

Vi ville lyve, hvis vi påstod at vi ikke opfattede dette, under de givne omstændigheder, som noget positivt, fordi denne udvikling gjorde politiets uuholdelige opførsel til en skandale.

Vi kan godt forestille os pressens fortolkning : „Politiets indsats var en succes. Festen var forholdsmæssigt fredeligt, tak til politiets konsekvente måde at handle på.“

At 2000 betjente opløser en gadefest med vold, bliver almindeligvis fortolket som et retsstatslig succes. Det er dog det diametrale modsatte: grundlovens ophævelse og en profeti som opfylder sig selv.

Det er nemlig klart, at kampene mod politiet efter disse begivenheder vil komme til at fortsætte med øget intensitet.

Ansvaret ligger hos Hamborg Politis linje og indrigsministeriets repressive politik, som efterhånden gennemtrænger flere og flere livsområder.

Til grunden for statens vold, ligger gennemførelsen af det sociale økonomisering som skal tvinge vores livsforhold til at passe ind i de herskende politiske rammer.

Det handler om at fungere og at om være fiungerende indenfor systemet, om at anerkende ydmygt samfundets udlukningsmekanismer og om fordeling og ejendom, ikke sidst om at den absolutte anerkendelse af den kapitalistiske orden og de givne normer.

Vi nægter at være en del af disse ensrettede virkeligheder og identiteter, og vil bestemme selv over vores måde at leve på, på trods af at vi måske er knyttet til det allerede bestående og vores forsøg at fri os selv derfra har kant på. Det brager og ryger, og nogle gange går der noget galt. Men vi er stadig ovenpå og vi skal nok blive ved.

 

Vi vil fortsat og med øget begejstring blive ved med at holde bydelsfesten i Schanzenkvarteret - også for at vise at vi ikke bøjer os statslig repression!

 

Vi har diskuteret meget og længe hvordan et tilsvarende svar på den 4. julis begivenheder kunne se ud. Flere af kvarterets beboer kom endelig med idéen – den 12. september 2009 holder vi en Schanzenfest til.

Et nyt forsøg, hvormed vi giver myndighederne muligheden for at tænke sig om ang. deres indsatskoncept.

 

Vi inviterer alle påny til at holde en stor og dejlig gade-/bydelsfest i Schanzen-kvarteret. Ikke for at tilfredsstille indenrigsministeriets voldsfantasier, men for at vise at disse ikke gør et spor indtryk på os.

Vi vil holde festen i solidaritet med dem som er blevet udsat for overgreb den 4.juli, for at samle penge til retssager og for at støtte folk som blev såret, på grund af deres vilje til ikke at respektere de indenrigspolitiske, autoritære iscenesættelser som har mistet hvert brgreb om den daglige virkelighed i bydelen.

 

Lad os holde en stor og bred fest mod politivold! Lad os støtte indenrigssenatoren i hans søgen efter den store hvide hval.

Den meget omtalte fjende til alle kaptajner og hansestader, som Ahab aka. Ahlhaus ser slumre i Schanzen-Kvarterets bundløse dybde og som han jagter uden spor af træthed med en hel flåde af vandkanoner, politikøretøjer og overvågningskameraer.

Historiens slutning kender ethvert barn- Lad os sørge for at den endelig begynder!

„Kaptajn Ahlhabs søgen efter den hvide hval“ er mottoet for

den 12. september 2009!

Alle er inviteret til lade deres fri inspiration gå amok!

 

Kom til Hamborg- kom i Hamborgs Schanzen-kvarteret for at tage selvstyret, aktioner, infoboder, teater, kunst, kultur og propaganda ud på gaderne!

Byen er stor og urolig som et hav i stormen – Dyk ned i Moby Dicks verden!*

 

Vi fester på gaden, vi tager vores politiske visioner ud i offentligheden, vi modsætter os byudviklingen og lader os ikke skræmme af en politik som reagerer på netop dette med politiets undtagelsestilstands arsenal.

 

Sænk Ahlhab og sikkerhedsstatens hvalfangere !

Mod statslig repression og kontrol!

Stop gentrificering - afskaf kapitalismen!

 

// Schanzenkvarterets beboer og initiativtagere

 

* „Moby Dick eller Hvalen“ (engelsk „Moby Dick or : The Whale“)

er en roman af Herman Melville som blev udgivet samtidig i New York og London i 1851. Den handler om hvalfangskibets „Pequod“ skæbnesrige sejletur, som bliver styret af Kaptajn Ahab der i blind had jagter en hvid kaskelothval, som engang har rivet benet af ham.

Parallelt med denne røde tråd i plottet, som udgør over halvdelen af bogen, findes der talrige filosofiske, videnskabelige, kunsthistoriske og mytologiske ekskurse som suppleres med subjektive, lyriske og en gang imellem ironiske iagttagelser .

Melville prøver i „Moby Dick“ at afspejle hele den komplekse verden med dens forskellighed og splittelse.

 

Kommentarer

---